Kirken på Hvitfeldtsplatsen

De givne rammer, kirkens lejede lokaler, var centralt beliggende i byen ved Hvitfeldtsplatsen, og det tør nok siges, at de blev flittigt besøgt af både søfolk og danske emigranter.

Den første tid var kirken kun åben, når der var gudstjeneste, men pastor Højlund fik i løbet af få måneder skabt en ramme om kirkens virksomhed, og allerede d. 26. august 1953 blev læseværelset åbnet. 140 unge og ældre var mødt op til denne festaften med oplæsning, taler og sang og naturligvis fælles kaffebord.

Den første barnedåb i kirken fandt sted ved gudstjenesten den 4. juli 1953. Det var Anders Sigismundson Bache, der blev døbt. Det første bryllup i kirken fandt sted i februar 1954, da Nora og Henry Christensen blev viet. Dengang havde en dansk præst ikke vielsesret i Sverige. Ved et bryllup i den danske kirke skulle en svensk præst foretage vielsen, medens den danske præst så kunne holde talen. Først i 1970 fik en dansk præst vielsesret i Sverige.

Det var i Aage Jensens tid, at man på grund af stadig stigende husleje, men også ud fra ønsket om i det hele taget at få "fod under eget bord", gjorde sig overvejelser om køb af en ejendom. Da der så viste sig et generøst tilbud, slog man til og købte et stort hjørnehus midt i byens centrum i Drottninggatan. Huset blev istandsat og indrettet ved hjælp af megen frivillig arbejdsindsats, og i 1976 indviedes kirkehuset under stor festivitas til sit formål. Ejendommen rummede alle muligheder som udgangspunkt for et rigt facetteret kirkeligt og folkeligt arbejde blandt de mange danskere i byen og som kirke for danske søfolk, hvis skibe anløb havnen her.

Efter en længere periode med god trivsel for menigheden og Dansk Forening, som her også havde fundet et fristed, viste det sig dog desværre alt for tydeligt, at det ikke var en nybygning, man havde erhvervet. Vedligeholdelse og reparationer krævede efterhånden mere end, hvad kirkens beskedne økonomi kunne tåle.

Vanskelighederne førte omsider til, at man på en ekstraordinær generalforsamling besluttede at sælge ejendommen og forsøge at finde en anden bygning, der var bedre velegnet som kirkehus.

Fod under eget bord!

Kirken i Drottninggatan


Fundet af den nuværende kirke på Thorild Wulffs Gatan

 

Denne opgave faldt i pastor Alfred Tofts tid (1981-1985). Han var kommet til Göteborg i 1981 - samme år i øvrigt, som DKU igen overtog hovedansvaret og afløste diakon Lars Meier, som i 1977 havde efterfulgt Aage Jensen på bestyrerposten. Alfred Toft og det daværende menighedsråd sled bravt med uhyre mange vanskeligheder, men havde unægtelig en heldig hånd med at finde den smukt beliggende ejendom på Thorild Wulffs Gatan, som nu huser kirkesal, læseværelse og køkken i stueetagen, en gildesal i kælderen samt præstebolig på 1.sal, helt oppe på taget er der desuden en lille lejlighed.

Foreningen har ejet ejendommen, Änggården 23:3 Göteborg, siden 1984. Stadsdelen Änggården består af villaer og rækkehuse opført i 1920-1930. Kirkebygningen er bygget i 1938 efter tegninger af arkitekt Ingrid Wallberg og udført i funktionalistisk stil, som hun hentede inspiration til i Frankrig. På samme gade findes der tre huse med samme udseende. Bygningen er i to plan med kælder og en mindre bygning på taget.  Skelettet i huset er af træ, monteret med plader, som derefter er blevet stænkpudset. Tilbygningen bag på bygningen blev færdig i 1957. Opvarmningen sker i dag med fjernvarme.

Kirken har i forhold til de tidligere adresser en perfekt beliggenhed med sporvogn og busser i umiddelbar nærhed.

Døbefonten blev færdig i foråret 1963

 

Den kraftige moseeg planke (vel 5 cm tyk) fra Monica Wichfeldt's mose på Lolland kom til Goteborg ved Kaj og Tove Lund's kontakt til Lolland.
Planken stammer fra coasteren "DORA" af Vejle, hvis ejer var skipper Charles Jensen. Coasteren sejlede stykgods mellem København og Göteborg for DFDS.

Harald Pedersen udførte det smukke arbejde med fremstillingen af døbefonden samt prædikestolen.

Sølvet til døbefonden er en gave fra Unge Danske Folkedansere i Göteborg. 

Orglet er tegnet af arkitekt Rolf Graae i 1963

Orglet på plads 1984 i det sænkede gulv.

 

Alterdugen og Alterkorset

 

Kirkeskibet ”Lille Dan”

Den 29. september 1991 blev en af de helt store festdage. I forbindelse med gudstjenesten overrakte Kaptajn Poul E. Knudsen kirken et smukt kirkeskib, en model af skoleskibet ”Lille Dan”

A.P. Møller fonden

 

Stor tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til almene formål for pengene til renoveringen af Den Danske Kirke i Göteborg.

 

I 2012 ansøgte vi Fonden med stor hjælp fra DSUK om penge til at renovere vor kirke. Og vi var så heldige, at Fonden syntes, at vort projekt var så attraktivt at støtte, at de bevilgede os et meget stort beløb, hvilket vi er yderst taknemmelige for. Pengene skulle bruges til følgende.

Nyt HTH køkken i efteråret   2012

 

Renovering af Tag og facade i foråret 2013

 

Renoveringen er udført af Byggefirmaet Er-Jill Byggeplåt AB. Firmaet modtog en guldmedalje for Årets Plåtslagare 2012 i Sverige.

Det gamle ståltag er udskiftet med patineret Rheinzink. De tynde vægge på den lille bygning på taget ekstraisoleres med 95mm og beklædes ligeledes medpatineret Rheinzink.  Tagrender og nedløb er udskiftet. Der er lavet en ny altan til erstatning for den gamle, gulvet samt rækværk er i brunt trykimprægneret træ. Pladerne på den runde overdel af trappehuset er udskiftet med patineret Rheinzink. Facaden er tillægsisoleres med 50mm og er hvidpudset, og nye solbænke er monteret og vinduerne er malet.

Kirken efter renoveringen

Det er efter planerne i 2014, at der skal etableres en handikap indgang med slisk på venstre side af kirken så man går direkte ind i kirkesalen. Når trappen og handikapslisk bliver monteret, vil det også give en tiltrængt forbedret adgang med en kiste.

Har du fået lyst til at læse mere om Den Danske Kirke i Göteborg. I forbindelse med 60 års jubilæet i 2013 blev der udgivet et jubilæumsskrift som kan købes til en pris af 100,- kr. + porto hvis det skal postes. Du kan bestille vid at udfylde formularet herunder.

 

 

Skal ifyldes.

Skal ifyldes.

Skal ifyldes.

Skal ifyldes.Ogiltigt format.

Skal ifyldes.

Skal ifyldes.Ogiltigt format.

Om du er medlem, skriv gerne dit medlemsnummer under kommentarer.

Skal ifyldes.

 

Alterkorset

Er skænket af Låsesmed Storm Petersen. Lysestagerne er en gave fra Danske Damer. Krucifikset er en gave fra Frk. Clausen.

Alterdugen

Den gamle alterdug er en gave fra Sigrid Nielsen Hun har selv syet den i et usædvanligt smukt venetiansk broderi. I de store skjoldformede tunger er forskellige kristne symboler broderet. Den nye alterdug er syet i hardangersyning og blev benyttet første gang i 2000.

   

Den Danske Koloni- og Sømandskirke i Göteborg

Skrevet af Bent Kobbelgaard

Den danske menigheds tilblivelse her i Göteborg kan siges at være resultatet af en langvarig proces. En proces med forskellige udgangspunkter, der delvis går tilbage til tiden før anden verdenskrig. Den daværende danske generalkonsul Jes Schytt, kendte til et udtalt ønske blandt sine mange herboende landsmænd om i hvert fald engang imellem at få lejlighed til at høre evangeliet forkyndt på modersmålet og synge hjemlandets gammel kendte salmer. Efterkrigstidens store arbejdsløshed i Danmark fik unge mennesker i tusindtal til at søge job i Sverige. De blev den tids emigranter, der sikrede sig en fremtid i det nye land, et stort antal i havnebyen Göteborg med de mange værfter og Volvos bilfabrikker som arbejdspladser.

Ønsket om permanent kirke

Med årene blev der et ønske om et permanent dansk kirkeligt arbejde. Det gjorde det både hos dem, der hidtil havde stået for forskellige kirkelige og sociale initiativer og blandt mange af de nye indvandrere.

Det var en egen kirke og en fastansat dansk præst, som de toneangivende kredse ønskede. Penge dertil fandtes ikke, men hvad med at bede DKU om hjælp?
 
Hvorom alting er, i maj 1952 kom beskeden, at DKU var parat til at sende en præst til Göteborg, forudsat at et egnet kirkerum kunne lejes, og de danske i byen selv ville stå inde for lejen samt for kirkens drift. Stor var glæden blandt de danske i Göteborg. Mindst lige så stor blev travlheden med at få stablet en basar på benene for at skaffe de første nødvendige midler og se sig om efter egnede lokaler. Den dertil dannede kirkekomité havde snart heldet med sig, og den 3. maj 1953 kunne en lykkelig dansk koloni endelig få indviet den danske kirke i Göteborg og dertil få indsat sin første fastboende præst, Gustav Adolf Højlund, som kom fra sømandskirken i Hamborg.

Det blev pastor Højlunds pioneropgave, sammen med det daværende menighedsråd, at få de givne rammer til at fungere omkring et mangesidet kirkeligt, kulturelt og socialt virke, til gavn for de mange danskere i byen samt for danske søfolk, hvis skibe anløb Göteborgs havn. Lige fra begyndelsen har kirken her nemlig fungeret som "Koloni- og Sømandskirke" med Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne som trofaste støtte organisationer - under omskiftelige forhold og skiftevis ansvar.